Vildt bøf med 2 slags salat



8 stk. vildt bøffer:
6-700 gram vildtkød
1/2 lille squash
1 lille løg
1 fed hvidløg
1 æg
12 tørrede enebær
salt, peber
8 stk. Serrano skinke skiver

Hvidkåls salat:
400 g hvidkål
1/2 Galiamelon
50 g tørrede tranebær
20-30 g saltede pistacienødder (uden skal)
1 håndfuld bredbladet persille
1 øko citron, skal og saft
3 cm frisk ingefær
3 spsk. øko olivenolie
salt, peber, honning (ell. sukrin)

IKKE LCHF
Linsesalat:
2 dl Belugalinser og 4 dl vand, lidt salt
1 bdt. grønne asparges
250 g cocktail tomater, gerne i flere farver
1 hjertesalat
3 spsk øko olivenolie
3 spsk. tomateddike eller æbleeddike
salt, peber, honning

Start med at koge belugalinserne til salaten. De skal koge ca. 20 minutter, til de er kogt al dente. Stilles til afkøling.

Bøf:
Blend squash, løg og hvidløg mellemfint, det må ikke blive mos. Bland det i vildtkøddet sammen med ægget. Knus enebærrene i en morter, eller med en bred kniv på et spækbrædt, og bland det i køddet sammen med 3 tsk. salt og 15 vred af din peberkværn.
Form 8 bøffer, og giv hver bøf et mavebælte af Serranoskinke. Læg dem på en bageplade med bagepapir, og bag dem ca. 30 minutter ved 180 grader.

Hvidkålssalat:
Snit hvidkålen fint. Halver meleonen, fjern kernerne, skær melonen i brede skiver, fjern skrællen, og skær kødet i store tern.
Skyl øko citronen, riv skallen af på et rivejern, pres den for saft. Skær skrællen af ingefæren og riv den fint.
Bland citronsaft, citronskal, revet ingefær, olivenolie, salt, peber og nogle spiseskefulde honning (sukrin) til dressing, skal være syrlig-sød og krydret.
Skyl persillen og riv den i styker.
Afskal pistacienødder, så der er 20-30 g uden skal.
Bland alle ingredienserne.

Linsesalat:
Du skal bruge de afkølede belugalinser.
Bræk roden af dit bundt asparges. Skær dem i mindre stykker og steg dem i olivenolie i små 5 minutter til de har brune pletter, men stadigt er sprøde.
Skyl og tør tomaterne, og skær dem i halve eller kvarte.
Skyl hjertesalatet, tør salatbladene omhyggeligt, og skær dem i grove stykker.
Lav dressing af olivenolie, eddike, salt, peber og honning.
Bland alle ingredienser.

Kommentarer